Etiske regler for alle hold i klubben
Mor dig - hav det sjovt
Glæde og entusiasme smitter. Lad endelig et smil og glæde komme til udtryk.
Vær god til at lytte
Lyt til instruktøren. At tale under dansen gør det sværere at "fange" instruktionerne og høre musikken.
Vær hurtig til at stille op på rækker
Når instruktøren siger "line op" - så find dig en hurtig plads. Den tid der går med at komme på
plads går fra undervisningstiden.
Vær en høflig danser
Almindelig høflighed er ALTID velanset. Tag hensyn til hinanden. Forlad kun din plads under dansen i
nødstilfælde, da det kan være forstyrrende overfor de andre dansere.
Kom til tiden
Undlad så vidt muligt at komme for sent eller gå for tidligt. Det giver mere 'ro på', hvis alle starter og
slutter samtidigt.
Video må kun optages/offentligøres, hvis det på forhånd er aftalt med dem der filmes.
Husk ALTID at danse i indendørs sko.
VÆR EN BETÆNKSOM DANSER.